Som beskrevet i afsnittet om Fordøjelsen, kan grundfunktionerne i fordøjelsen være påvirket. Det er et mål i ernæringsterapien at finde det bagvedliggende mønster af funktionsforstyrrelser hos den enkelte og lægge en plan for at støtte normal funktion.

Vi ser først og fremmest efter tegn på:

• Næringsstofmangler

• Ikke-tålte fødevarer

• Ubalanceret mikrobiota (uønsket overvækst eller lav diversitet)

• Nedsat fordøjelseskapacitet, dvs lav produktion af mavesyre/enzymer

• Nedsat afgiftningsevne/specifikke belastninger

Den enkelte patients funktion har stor betydning for, hvilke kostvalg, der vil være mulige og have effekt. Eksempelvis kan nedsat produktion af mavesyre betyde, at opløsning af mineraler fra kosten og specielt proteinnedbrydning bliver vanskelig. Her vil ekstra indtag af protein ikke have den ønskede virkning og i værste fald kunne have en negativ effekt. Det samme gælder anbefalingen om flere små måltider i løbet af dagen; hos nogen er det en hjælp, hos andre giver det forværret oppustethed og træthed. 

Ernæringsterapeuten vil hjælpe dig til at finde en kost, der giver bedst betingelser for næringsoptagelse og god balance i mikrobiotaen. Vi bruger kosttilskud til hjælp, så længe det er nødvendigt.

Kost

Bakterier og svampe i mikrobiotaen lever af den mad, vi spiser. Derfor kan ændringer i måltidssammensætning og fiberindtag medføre ændringer af mikrobiotaen. I den danske kost fylder kornprodukter i form af brød, pasta og müesli meget, ligesom også andre stivelsesrige fødevarer som kartofler og ris. Oppustethed og mange andre symptomer fra fordøjelsen kan skyldes, at det høje indtag af stivelse fodrer bakterier og svampe, som ikke er de gunstigste. Når det fører til bakteriel overvækst i tyndtarmen, taler man om SIBO (small intestinal bacterial overgrowth), men ubalancer kan være i alle dele af fordøjelseskanalen.

Kostændringer vil derfor ofte have som mål at reducere mængde af tilgængelige og fermenterbare kulhydrater. 

Ketogen kost har så lavt indhold af tilgængelige kulhydrater, at kroppen skifter til fedtforbrænding. Udover at sulte de uønskede bakterier og svampe, er det lave kulhydratindtag med til at genoplive mitokondrierne, og fedtforbrændingen sørger for en stabil energi til hjernen. 

Udfordringen med ketogen kost er, at hvis man ikke er meget omhyggelig med sammensætningen, lander der ofte mange animalske produkter og alt for få fibre på tallerkenen. Det giver forstoppelse hos nogen, som afprøver ketogen kost. Og på længere sigt skal sammensætningen af måltiderne væk fra animalske kilder til fedt og protein for at få mindst muligt inflammatorisk påvirkning.

Low FODMAP-diæten vil mange have mødt, hvis de har vedvarende gener fra fordøjelsen. Det er en kostretning, hvor en del forskellige fermenterbare kulhydrater begrænses for at sulte uønskede mikroorganismer. Ligesom ketogen kost kræver den en indsats at gennemføre, idet ganske mange almindelige fødevarer kun må indtages i begrænsede mængder.

Mange vil have stort udbytte af mindre radikale ændringer end ketogen kost, og FODMAPs er ikke altid det vigtigste at udelade. I den ernæringsterapeutiske vejledning vil målet derfor være at finde de enkleste trin ind i nye måltider, som er tilpasset den enkeltes ressourcer og fordøjelse. Når så ressourcerne er der til at tage skridtet fuldtud - og hvis behovet er der - kan ernæringsterapeuten vejlede om en grøn ketogen kost, som er bæredygtig for tarmens mikrobiota. 

Målet med krops-psykoterapi er at behandle krop, psyke og sjæl som en uløselig helhed. Der tages afsæt i de sammenhænge, der er mellem fysiologiske og psykologiske faktorer. Tilgangen er fleksibel ud fra hvilken del af dit nervesystem, problematikken har sit afsæt i.

Basis er en forståelse af hvert menneskes biokemiske individualitet, hvor genetik spiller sammen med miljøpåvirkninger fra fostertilstand og frem om at forme hver af os. 

Du vil altså møde en patientcentreret tilgang frem for en sygdomscentreret tilgang til behandling. Processen er en søgen efter en dynamisk balance mellem interne og eksterne faktorer i den enkeltes krop, psyke og sjæl.

De kropspsykoterapeutiske tilgange tager med i betragtning, at traumer betragtes som en biokemisk strukturerende kerneproblematik, som danner basis for vores oplevede helbred og velvære. Derfor er en kropslig tilgang til traumeforløsning en essentiel del.

Forenklet sagt skruer vi hovedet tilbage på kroppen og placerer mennesket i dets miljø. Mennesket betragtes som en helhed, ikke blot i sig selv, men som en del af verden. Vores tanker, følelser og psykiske tilstand er ikke blot noget, der foregår i hovedet, det er koblet til hele kroppen, miljøet og den opvækst, vi har haft.

Vores lægefaglige behandling har rødder i det der internationalt kaldes Functional Medicine. Det er en innovativ tilgang til udredning og behandling, der fokuserer på at identificere og behandle de underliggende årsager til sygdom frem for blot at håndtere symptomer. 

Denne patientcentrerede metode ser kroppen som et sammenhængende system og anerkender, at ubalancer i én del kan påvirke den overordnede sundhed.

Nøgleprincipper i Functional Medicine 

1. Personlig tilgang: 

   Behandlingen skræddersys til den enkelte patient baseret på deres unikke genetik, livsstil og miljømæssige faktorer.

2. Holistisk perspektiv: 

   Kroppen betragtes som et integreret system, hvor alle dele er forbundne. 

3. Fokus på årsager:

   Målet er at identificere og behandle de grundlæggende årsager til sygdom, ikke blot symptomerne. 

4. Forebyggelse:

   Der lægges stor vægt på at forebygge sygdomme, før de opstår. 

5. Integration af behandlinger:

   Functional Medicine kombinerer det bedste fra både konventionel og alternativ medicin. 

Behandlingsmetoder

Functional Medicine praktiserende læger anvender en række metoder til at vurdere og behandle patienter: 

• Omfattende sundhedshistorik:

En detaljeret gennemgang af patientens livsstil, miljø og genetiske dispositioner

• Avancerede laboratorietests: 

For at identificere ubalancer og dysfunktioner. 

• Personlige behandlingsplaner: 

Kan omfatte kostomlægning, stressreduktion, motion, kosttilskud og i nogle tilfælde medicin. 

Anvendelsesområder 

Functional Medicine har vist sig særligt effektiv i behandlingen af kroniske tilstande som: 

• Autoimmune sygdomme 

• Hjerte-kar-sygdomme 

• Diabetes 

• Fordøjelsesproblemer 

• Hormonelle ubalancer 

• Neurologiske lidelser

Forskning og anerkendelse 

Institute for Functional Medicine (IFM) er førende inden for uddannelse og certificering af Functional Medicine-praktikere. IFM samarbejder med akademiske institutioner og forsker i effektiviteten af Functional Medicine-tilgangen. 

Functional Medicine repræsenterer et paradigmeskift i sundhedspleje og behandling, der giver patienter mulighed for at tage en aktiv rolle i deres helbredelse. Ved at fokusere på personlig pleje og adressere de grundlæggende årsager til sygdom, tilbyder Functional Medicine en lovende vej til optimeret sundhed og øget livskvalitet for mange patienter.